Pladserne

Pladserne

 

Fælles for angriberne

Til top

Angrebsspillerne i uv-rugby udgør en trio bestående af højre wing, midtermand og venstre wing. (Sidstnævnte har en dobbeltrolle som målmand, der beskrives senere.)
Angrebssituationer Forsvarssituationer
Angriberne er generelt offensive og målsøgende. De er initiativtagere og sætter angrebsbølger i gang med det klare formål at score mål!

I forhold til forsvarsspillerne er deres placering i spillet relativt løs. De bevæger sig hele tiden for at skabe dynamik og uforudsigelighed i spillet. Det forvirrer og vanskeliggøre opdækningsarbejdet for modstanderne.

Angriberen lægger sig ofte helt ind ved modstandernes målspand - både for at genere deres forsvarere og for at score, hvis chancen byder sig.

 

I forsvarssituationer, hvilket vil sige når modstanderne har bolden, er angrebsspillerne bolderobrere. Mens forsvarerne primært holder modstanderne på afstand, går angriberne til angreb på den boldførende og skaber generel forvirring, der fører til fejlafleveringer og tager bolden. Dette arbejde kaldes fortjekning. Her er det en stor fordel, hvis angriberen tackler den boldførende modstander bagfra, fordi det er spillerens blinde vinkel.

Når der angribes bagfra, er det endvidere en fordel at undgå at røre modstanderens krop og kun gå efter bolden. Overrumples modstanderen, holder hun ikke så godt fast i bolden.

Endelig er det vigtigt at læse spillet. Hvor er de neddykkede modspillere placeret? Hvem er på vej op, og hvem er på vej ned? Hvem ser den boldførende på = hvem vil hun spille osv. Med et godt overblik kan man lægge sig hen, hvor afleveringerne vil komme og få bolden. Eller man kan skabe forvirring ved at dække for afleveringsmuligheder.

For at få ro i eget forsvar og luft til målvogterne er angriberen hele tiden opmærksom på at få presset spillet frem på modstandernes banehalvdel. Dette gøres ved at fortjekke så offensivt, at modstanderne ikke kommer frem på banen.

I forbindelse med fortjekningen kan angriberen komme i infight - dvs. nærkamp med modstanderne. Det kan sjældent betale sig, da der bruges uhensigtsmæssigt meget luft på det. Så undgå at hænge stædigt fast i dem.

 

Højre wing

Til top

Højre wing er ofte den mest offensive og målsøgende af angriberne. Hun er den mest frie spiller i uv-rugby, men der er et par ting, hun skal være opmærksom på.

Først og fremmest skal hun forsøge at finde en rytme med midtermanden, så de som udgangspunkt skiftes til at dykke. På den måde undgås det, at de er nede eller oppe på samme tid.

 

Angrebssituationer Forsvarssituationer
I angrebet er det som regel højre wing, der lægger sig på modstandernes målspand, hvis chancen byder sig. Derfor er det vigtigt, at medspillerne holder øje med hende og får spillet bolden ind.

 

I situationer hvor modstanderne har bolden, er højre wing primært en fortjekningsmaskine, der skal tilbageerobre bolden, og få den væk fra egen målzone.

 

Midtermand

Til top

Angrebssituationer

 

Forsvarssituationer

 

Midtermandens rolle varierer meget fra klub til klub. Hun kan være almindelig angriber, spilfordeler og/eller hovedansvarlig for at alle pladser i spillet holdes. Er hun spilfordeler er det hende, som ligger i midten af spillet og bygger spillet op. Er der ikke aftalt nogen speciel rolle for midtermanden, fungerer hun som almindelig angrebsspiller på lige fod med højre wing og venstre wing. Som nævnt ovenfor skiftes midtermanden og højre wing som regel til at dykke - både i angreb og forsvar. Er midtermanden hovedansvarlig for spillet, er det hende, som i forsvarssituationer lægger sig ned som backspiller eller målmand, hvis én af disse mangler. Ellers fortjekker hun på livet løs, som de andre angribere.

 

 

Venstre wing og målmand

Til top

Angrebssituationer

 

Forsvarssituationer

 

Udover at være angriber er venstre wing også målmandsafløser. Hun har dermed en dobbelt funktion i spillet: målmand i forsvarssituationer og angriber i angrebssituationer.

Det er forskelligt fra klub til klub, om der er to venstre winger i vandet, som skiftes til at passe målet, eller om der er én fast målmand, som venstre wing går ind og afløser.

Hvis der spilles med to venstre winger, skiftes de til at være med fremme i angrebet, mens den anden bliver tilbage for at passe målet. I det tilfælde er der tre venstre winger i alt på holdet, der rokerer. To i vandet, én på bænken. Denne opstilling vælges typisk ved et offensivt spil.

Spilles der med fast målmand, er det altid hende, som bliver tilbage, mens venstre wing går med i angrebet. En fast målmand har ingen udskiftning, hvorimod de to venstre winger skiftes til at være i vandet. Denne opstilling vælges ofte, hvis holdet er presset og/eller vil spille sikkert spil.

Venstre wing fungerer altså som almindelig angriber men bruger sine ressourcer på en måde, der tillader, at hun kan passe målet, hvis spillet vender.

 

I forsvarssituationer placerer målmanden sig oven på spanden. Hun dækker kun målet med ryggen, og holder sig nede ved at piske med finnerne. Det er ikke tilladt at kile skulderen eller andet ned i spanden for at holde sig fast. Ligeledes må hun heller ikke holde fast i spanden.

Hvis der kommer en modstander ind til målet, og forsvareren eller evt. midtermanden ikke er nede på plads, placerer målmanden sig nede foran spanden.

Venstre wing går ikke i infights i forsvarssituationer, for så har hun ikke luft til at gå ned og afløse målmanden, og deres rytme brydes. Hun forlader heller ikke målet i utide men skifter med sin makker nede på målet for at undgå huller.

Makkeren i overfladen sørger for at skifte i god tid, så målmanden ikke bliver presset og laver fejl. En passende rytme for målvogterne er 2-3 vejrtrækninger i overfladen.

Når en afløser kommer ned i vandet, maser hun sig ind under målmanden - ind på spanden. Det er en god ide, at aftale et kendetegn/signal med sin målafløser, så man ikke bliver snydt af sine modstandere. F.eks. at afløseren niver, når hun er klar.

 

 

Forsvarsspillerne

Til top

Forsvaret består af en højre- og en venstre back. I dette hæfte er det kun i udsvømningen og ved fribolde (som beskrives senere), der skelnes mellem højre- og venstre back.

Backernes spillemæssige opgaver er at ligge i vejen, skabe uro, fange tabte bolde på bunden og gøre sig spilbare. I modsætning til angriberne er de ikke fokuserede på at tage bolden fra modspilleren, det koster for meget luft og resulterer i huller i forsvaret. Snarere forhindrer backerne modstanderne i at komme frem på banen mod eget målområde. Og mens modstandere holdes i skak, tackler angriberne dem bagfra for at erobre bolden.

I forhold til angriberne arbejder backerne med en forholdsvis lang bundtid, og derfor skal de økonomisere med deres luft og holde pulsen nede. Det gøres blandt andet ved at undgå infights og ved at have lange rolige dyk.

 

Møllesystemet

 

En måde at udnytte backerne optimalt på er ved at køre møllesystemet. Pointen i systemet er, at backerne afløser hinanden på bunden, og at overfladebacken ligger omkring midten af bassinet. Skiftet på bunden sikrer, at der altid er en spilbar back nede. At overfladebacken trækker ind til midten i bassinet, giver blandt andet følgende fordele:

 

  • en sikkerhed i forhold til kontraangreb fordi overfladebacken har overblik og kan stoppe det.
  • at den neddykkede back kan deltage fuldt ud i spillet, fordi hun ikke også skal kunne stoppe en evt. kontra.
  • en sikkerhed i forhold til offensivt forsvarsarbejdet (se nedenfor), fordi overfladebacken også holder øje med målet.

 

Forsvarssituationer

 

Offensivt forsvar

 

Defensivt forsvar

 

Udgangspunktet for backen er at spille offensivt forsvarsspil, hvilket vil sige at tackle modstanderne langt fremme på banen, så de ikke kommer ind i målzonen (ca. 0-2 meter fra mål). I et offensivt forsvarsspil er det overfladebackens ansvar, at nå ned og dække målet, hvis den neddykkede back overrumples.

 

Kommer modstanderne helt ind til målzonen, dækker backerne mere defensivt op og sørger for, at modspillerne ikke kommer ind under målmanden nedefra. Som udgangspunkt lægger hun sig helt nede på bunden med nakken imod målspanden, mens den boldførende angriber holdes på afstand med fødderne. Her er det ikke tilladt at sparke.

Hvis en boldførende modstander trækker væk fra målområdet, følger backen med ud og presser hende endnu længere væk fra målet. Her er overfladebacken klar til at dykke ned og overtage pladsen helt inde ved målet, hvis det er nødvendigt.

Backerne skal passe på ikke at lægge sig for langt tilbage fra spillet, for så er de ikke spilbare. De lægger sig kun helt inde ved målet, når situationen er presset.

 

Angrebssituationer

 

I angrebssituationer er backen med helt fremme på lige fod med angriberne. Her skal hun igen huske, at hun ikke kan spilles/bruges, hvis hun ligger for langt tilbage.

Som tommelfingerregel ligger hun lige bag den boldførende medspiller. På den måde kan angriberen altid spille bolden tilbage til hende, hvis hun er presset eller vil åbne spillet.

Opstår der infights, lægger backen sig ind under »klumpen« og tager tabte bolde eller afleveringer fra medspillere i infighten.

Mange har den opfattelse, at backerne ikke scorer mål. Det er ikke rigtigt - de scorer lige så ofte som angriberne. Chancerne opstår ofte i anden bølge. Typisk har angriberne sat en angrebsbølge igang, der er mislykket, og de tager bolden med ud igen til backen. Modstandernes forsvar er stressede og trætte, og backen har næsten frit spil.

I angrebsspillet forsøger backerne stadig at holde deres puls nogenlunde nede ved at undgå infights og med rolige dyk. På den måde kan de spille forsvarsspil - hvis spillet vender.