Udstyr

Udstyret


For at spille uv-rugby skal du bruge en maske, en snorkel, et par finner, en blå og hvid hætte med nummer og ørebeskyttere. To sæt badetøj, et i mørke farver (ofte blå eller sort) og et hvidt.

Om udstyret kan man sige:

o Det er en fordel, hvis masken ikke er for stor. Rager den meget ud fra hovedet, bliver den let skubbet af.
o Det er en fordel, at snorklen har en stor diameter, så får man lettere luft igennem den. Da snorklen begynder at flappe fra side til side når man svømmer stærkt under vandet, er det en god ide, at skære nogle centimeter af
den.
o Meget stive finner kan give krampe i læggen, og slag med meget hårde finner kan genere medspillerne.
Det er ikke tilladt at spille med udendørs finner, da spænderne kan skade de andre spillere.
o

 

Der skal altid bruges en hætte med ørebeskyttere, når man spiller undervandsrugby. Dette er for at undgå at springe trommehinderne.
o Det er en fordel for pigerne, at badedragten er lukket i ryggen. Med en dragt der er åben, får man hurtigt blottet sit brystparti.
o Mange herrer foretrækker at bruge skridtbeskytter.

Endvidere skal neglene altid være klippet helt ned, inden man spiller uv-rugby. Bemærk dog at helt nyklippede negle har skarpe kanter, så fil dem f.eks. på fugerne mellem fliserne i svømmehallen.

Tjek selv dit udstyr igennem for skarpe kanter el.lign., så undgår du at skade dine medspillere og at få bøvl, når du tjekkes inden kampen.