René Schmidt og PONG

Limbo - interview med René Schmidt
Af Julie Damgaard Nielsen. Foto: Torben Zenth

Limbo
René Schmidt
Gustav Gimm (Hallo!)
Njalsgade 21H, 3.sal, 2300 København S
hallo@hallo-web.dk
www.hallo-web.dk
11. jan. - 23. feb.
Ti-fr 12-17, lø 12-15
Pressemeddelelse...

Limbo er det sted mellem himmel og helvede, hvor "retfærdige" fra før Kristus samt udøbte børn må opholde sig en tid. Limbo er også titlen på René Schmidts aktuelle udstilling i Gustav Gimm (Hallo!):

Hvorfor "Limbo"?
"I ordet Limbo ligger der en lige-gyldighed; det peger på en position mellem to definitioner", fortæller kunstneren, der ser sit arbejde med begrebet morfing som en del af samme fascination af "mellemstederne"

Hvad er det med de mellemsteder?
"Det har at gøre med demokratiprocessen og med de mellemløsninger, der ligger i den. Selv det formsprog vi finder i elektroniske genstande bærer præg heraf. Når industrien modellerer en genstand, er målet at få den til at se moderne ud; den skal ligne noget fra imorgen. Samtidig skal den måske også henvende sig til hele det europæiske marked, og det kan derfor ikke nytte noget, at nogle mennesker synes den er for meget , alle skal synes den er OK. På den måde har industrien givet os en verden, der ser ud på en bestemt måde; vi har fået nogle behagelige omgivelser, der dog aldrig er så personlige, at de bliver nærgående, for naboen har jo nogenlunde de samme omgivelser. Det er dette rum , disse mellemløsninger, der interesserer mig, og så spørgsmålet: Hvorfor er dette demokrati godt ?"

Hvordan hænger det sammen med dine værker?
"Formprincipperne i de 6 objekter jeg viser på udstillingen er hentet fra forskellige elektroniske genstande. Bulen på en elkedel, indhakket i det digitale kamera, kabinettet fra en computer, dette abstrakte formsprog har dannet udgangspunkt for objekterne, som imidlertid rummer potentiale for en anderledes formgivning. I objekterne ligger en kombination af noget formelt og en overflade-fokusering. Formen kan én ting, men overfladen ændrer hele tiden denne ting, det står aldrig stille. På samme måde med beskueren, der konsekvent ledes rundt om objektet for at overskue det".

Renés værk PONG, der hænger vandret gennem lokalet kræver ligeledes en vis fysisk indsats fra den besøgende for at opleves i al sin detaljerigdom..

"PONG er opbygget af fem mindre moduler; den minder om en rumstation, der ligeledes er bygget over moduler. ISS, den internationale rumstation, har virket som inspirationskilde for værket. På ISS har forskellige lande hvert deres modul, der er passet ind i de andre. PONGs moduler hedder Up with gravity, Dingbat, Slam, Indifferent og Aimor. Up with gravity henviser bl.a. til den kristne gruppe "Up with people", der optræder med sang og musik rundt om i verden; Slam er som bekendt en energiressource, men peger samtidig på "stationen" mellem at være en ting og blive til noget nyt; Aimor er navnet på det firma i Japan, der for år tilbage producerede mit første stereoanlæg, Indifferent henviser til den lige-gyldighed og alle de mellemliggende ting, der ligger immanent i demokrati-tanken. Dingbat har klare reminiscenser af former som optræder, hvor der ingen tyngdekraft findes - en manglende forankring til jorden er i det hele taget en gennemgående tematik i projektet. Modulerne i PONG kan vende på alle måder, på højkant såvel som på langs, og man kan bytte rundt på dem. Hvad fremgangsmåden angår har jeg smurt en blanding af polyester og sand over den støbte form og skarpe hjørner er på den måde blevet udvisket. Man fornemmer at de spidse former stadigvæk ligger dernede under det hele, men alting er blevet blødere, mere udjævnet".

Limbo-video til RealPlayer

Hvad med det sidste værk, Limbo video?
"Limbo er en 12-minutters computeranimeret video. Vi befinder os her i et virtuelt rum, hvor f.eks. vægge ingen bagside har, og en computers synlige ydre er skrællet bort, således at kun ledningerne er tilbage, svævende i et lyserødt rum. I videoen findes referencer til de andre udstillede genstande, derved at animationsobjekternes overflade spejler de 6 konkrete objekters overflade, og flere steder i filmen oprulles samtlige sider i udstillingskataloget som baggrundsbillede for sekvenserne. Henover filmen er lagt et lydspor af moderne muzak. Folkene bag muzakken betegner sig som "lydarkitekter", og overfor potentielle kunder gælder det at skabe rum, der ikke er der."

Fortæl om den ternede dug.
"Videoskærmen er placeret på et skakternet "klæde", der bærer mindelser om definitionselementerne i et konstruktionsprogram, måleenheder på crash test dummies eller det der betyder "ingenting" i Photoshop , altså et mulighedsfelt, en potentiel form. Et lignende mønster går igen i en af videoens sekvenser, hvor en figur løber ned ad en lang gang, hvis gulv er skakternet".

Der optræder flere løbende figurer i filmen...
"På de forskellige figurers overflade bevæger der sig billeder , bl.a. billeder fra undervandsrugby, den eneste sportsgren i 3 dimensioner, hvor det reelt set er muligt at simulere, at der ingen tyngdekraft er. Ideen om manglende tyngdekraft fascinerer mig for på den måde er det muligt for tingene at blive autonome, at klare sig selv. Og det er netop mit mål: at værkerne skal klare sig selv. Det ville være interessant at vide, om disse objekter rent faktisk kan klare, og forklare, sig selv - selv om 200 år".

Billeder fra kataloget: